Jeg har beskæftiget mig med træer, buske og anlæg i 30 år. Interessen kom fra min nabo i Fredensborg, Dansk Bambuskultur. Det var her, jeg startede mit netværk, som jeg siden har vedligeholdt og udviklet.
I 1987 startede jeg min egen planteskole på ti tønder land med træer og buske. Efter 11 år skiftede jeg over i anlægsgartnerbranchen, hvor jeg udviklede virksomheden LK Gruppen.
Jeg kan som tree-broker drage fordel af det store netværk, som jeg har opbygget gennem de seneste 30 år. Jeg kan henvise til gartnere, der kan plante større træer, landskabsarkitekter, der har færdighederne til at lave et ordentligt design og formidle kontakten til andre relevante samarbejdspartnere.